Temadag og kampagne: Bliv klogere på intenetforbundne ting

Temadag og kampagne: Bliv klogere på intenetforbundne ting

Lær om Internet of Things og få en Google Home til jeres datastue.

Vi holder temadagene 2 steder i landet:

København:
Mandag 25. november. Klokken 10 – 16. Metalhuset, Molestien 7, 2450 København.

Aalborg : Tirsdag 26. november. Klokken 10 – 16. 3F Aalborg, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg

Læs mere og tilmeld jeres datastue . . .

IoT, Internet of Things, SMART home: Kært barn har mange navne, som dækker over, at vores ting bliver forbundne til internettet.

De mange smarte internetforbundne ting, kan gøre hverdagen lettere for mange seniorer, men der er brug for hjælp til at komme i gang.

Kunne det måske være en fremtidig opgave for jeres Datastue? Vil I hjælpe seniorer i gang med at bruge Internet of Things?

Hvilke fordele har det for seniorer, når man kan tænde sin lampe med stemmen, eller se på telefonen, hvem der ringer på døren?

Og hvad med alle de data, som bliver opsamlet. Hvad skal man passe på?

2 temadage for dig, der er aktiv i en datastue.
På temadagen bliver vi klogere på, hvad det betyder for seniorer, når tingene i vores hjem bliver forbundet til internettet. Det man også kalder Internet of Things.

Vi får besøg af Google – live

OK Google, hvad er Internet of Things?

Dagen byder på oplæg fra Google, som også vil guide os igennem brugen af Google Home, som vi alle får god lejlighed til at prøve. Google Home aktiveres, når man siger OK Google. Kom og prøv, hvordan du med stemmen kan tænde og slukke lyset, få svar på spørgsmål og få påmindelser. På temadagen får I en Google Home med hjem.

Vi holder temadagene 2 steder i landet

København:
Mandag 25. november. Klokken 10 – 16. Metalhuset, Molestien 7, 2450 København

Aalborg : Tirsdag 26. november. Klokken 10 – 16. 3F Aalborg, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg

Tilmeld dig til temadag her

Bemærk: Sidste tilmeldingsfrist 8 dage før temadagen. I kan deltage op til 2 personer fra hver datastue.
Seniorernes Datastuer er vært ved ankomstkaffe og frokost. I skal selv afholde udgiften til transport.

Hvis interessen er stor nok, vil vi afholde lignende temadage andre steder i landet i løbet af foråret 2020.
Hvad med data og sikkerhed?

Vær med i sikkerhedskampagne

I efteråret kører Forbrugerrådet TÆNK en kampagne, hvor jeres datastue kan være med. Kampagnen handler om, hvordan vi passer på data og sikkerhed, når vi bruger internetforbundne ting.

Siger I ja, vil I få en startpakke med en Google Home og gode råd fra TÆNK om sikkerhed. I kan tilmelde jer kampagnen, selv om i ikke deltager i en af temadagene.

Tilmeld jer kampagnen, og få løbende informationer om Internet of Things, så I kan hjælpe brugerne i jeres datastue.
Tilmeld dig til kampagnen her

Hvilke SMARTE produkter findes der til hjemmet i dag?

Der er efterhånden mange ting i hjemmet, der kan styres via internettet, f.eks.:

• Smart TV

• Smart ure (fx Fitbit, AppleWatch)

• Lamper og elpærer (fx fra IKEA og Philips HUE)

• Højtalere

• Badevægte

• Gardiner

• Støvsugere

• Plæneklippere

• Ringeklokker

• Termostater

• Varmepumper

• Dørlåse og alarmer

• Røgalarmer

• Ovne og mikroovne

• Vaskemaskiner og opvaskemaskiner

• Køleskabe

• Kaffemaskiner

• Bagemaskiner

• El-kedler